Det betyder nemlig, at fonden ønsker at støtte dit projekt med midler.
Og selv om fundraising langt hen af vejen er lidt af et lotteri uden garantier, så er der dog nogle ting, du kan gøre, for at højne sandsynligheden for tilsagn.
En plan er sådan en mulighed.
Derfor giver en plan dig større sandsynlighed for tilsagn
En plan for din fundraising øger din sandsynlighed for tilsagn, fordi
1 – Snuden i sporet
Med en plan kan du holde snuden i sporet og arbejde med det, der bringer dig tættere på dine mål. Planen hjælper dig med at holde fokus, så din energi ikke bliver brugt til en masse andet – på bekostning af din fundraising. For gennemføres din fundraising-proces ikke, ja, så kommer der i hvert fald ikke noget tilsagn.
2 – Bred opgaverne ud
Med en plan kan du brede dine fundraising-opgaver ud over året. På den måde undgår du, at du skal lave alle typer af fundraising-opgaver på én gang. Og det er en stor fordel. For der er mange dele i en fundraising-proces, og de lader sig ikke haste igennem. Med en plan kan du dele opgaverne op i kalenderen og måske uddelegere nogle opgaver til andre. For kommer du ikke igennem alle opgaver, kan du ikke sende en ansøgning afsted til fonden – og ingen ansøgning, intet tilsagn.
3 – Vælg områder, du skal rette din fundraising mod
Med en plan kan du lettere udvælge de områder, som du skal fundraise til. Har du ikke lagt en plan og sat mål for, hvor du vil hen med din fundraising, bliver det svært at vide, hvad du skal søge til. Her hjælper planen dig, og du kan gå på opdagelse i fonds-junglen og finde fonde, der matcher dit projekt.
4 – Ro og overblik
Med en plan har du mere ro i maven. Planer er forudsigelige. Du ved hvad du skal, når du har en plan. Det giver ro og overblik. Og de fleste arbejder bedst, når de ved, hvor de er på vej hen. Det bistår planen dig med.
5 – Mere effektiv
Med en plan for din fundraising bliver du mere effektiv. Du kan med andre ord producere mere. Det kan du, fordi du ved, hvad du skal – hvornår. Du er aldrig i tvivl. Og hvis din plan er realistisk og ikke over-ambitiøs, så når du langt mere, end hvis du ingen plan har overhovedet. Effektivitet og produktivitet er vigtige komponenter i fundraising-processen, der jo ofte består af en række deadlines og milepæle.
God fornøjelse med planlægningen af din fundraising.