Vælg en side

Rigtig mange projektmagere er iderige.

Og heldigvis for det – for ellers ville en hel masse projekter aldrig se dagens lys.

Det er nemlig sådan, at den gode ide er helt afgørende for, hvordan dit projekt klarer sig i puljen af ansøgninger, som fondene skal vurdere.

 

Den gode ide har større sandsynlighed for at få tilsagn

 

Jo bedre du er til at skabe en god ide – sådan en rigtig, rigtig god ide, jo større sandsynlighed har du for at

  • fonden synes din ide er ny og innovativ
  • fonden får interesse for dit projekt, og lægger dig i ja-bunken
  • fonden vælger at give et tilsagn til dit projekt

 

Hvad kendetegner den gode ide?

 

Der er 7 tendenser, du skal være opmærksom på, når du skal udarbejde den gode ide til dit projekt – eller teste af, om ideen nu også er god.

De 7 kommer her:

 

  1. Idéen præsenterer noget nyt

 

Det punkt er ufravigeligt. Hvis du ikke har noget nyt at tilbyde, er projektet yt. Ingen har lyst til at bevilge midler til et projekt, hvis indhold og idé er gammel vin på nye flasker.

 

  1. Idéen er ikke set før

 

Hvis du har fået en idé til et projekt, hvis indhold og gennemførelse aldrig før er set, så har du virkelig fat i noget. Så har projektet nyhedens interesse, og det er altid en fordel.

 

  1. Idéen tager en anden idé til et nyt niveau

 

Find inspiration i et projekt, som er gennemført med succes, men hvor du tilføjet et eller flere nye elementer, således idéen kommer op på et nyt – ikke tidligere set – niveau.

 

  1. Idéen inkluderer en anderledes målgruppe

 

Din idé kan være rigtig god, hvis den er rettet mod en målgruppe, som enten er anderledes – eller som får et anderledes udbytte ud af dit projekt, end det typisk er set eller forventet.

 

  1. Idéen udvikles og gennemføres i et (utraditionelt) partnerskab

 

Din idé kan vise sig at være særlig god, hvis du indgår partnerskab med en eller flere utraditionelle partnere eller partnerskaber på tværs af skel, som normalt ikke samarbejder.

 

  1. Idéen løser en problematik

 

Idéen til dit projekt skal også sikre, at den løser en problematik eller en udfordring. Denne problematik kan være lokal, regional, landsdækkende eller global. Kan din idé det, er det en god en af slagsen, som har stort potentiale til at gøre en forskel.

 

  1. Idéen har udbredt effekt

 

Idéen skal have udbredt effekt. Effekten kan være direkte på din målgruppe – og skal være det som et minumum – men effekten kan også være på elementer i lokalområdet eller samfundet overordnet set.

Kan du vinge af i de 7, så er du godt på vej med din gode ide!

Kontakt mig gerne, hvis du har brug for hjælp til din fundraising