Velkommen til afsnit 6.
I det her afsnit vil jeg præsentere dig for begrebet newness.
Det hænger lidt sammen med emnet i episode 5, nemlig innovation i fundraising, som vi talte om i sidste afsnit.
Innovation handler om at skabe noget nyt.
Det samme gør begrebet newness.
Hvad er det nye i dit projekt
Hvor innovation handler om at tænke i nye baner, så handler newness om at beskrive det nye i dit projekt.
De to begreber hænger sammen – for uden et innovativt mindset kan det være svært at udtænke noget nyt og endsige beskrive det.
Du skal dog være god til at se og formidle det nye i dit projekt, når du skriver din fondsansøgning.
For fondene forventer faktisk, at du præsenterer noget nyt.
Og de nyskabende elementer skal formidles tydeligt.
Allerede på idestadiet af dit projekt skal du indtænke det nye i dit projekt.
Hvad er nyhedens interesse i dit projekt?
- Er det indholdet?
- Er det måden, projektet gennemføres på?
- Er det den måde, du formidler dit projekt på?
- Er det nye, at du kombinerer ting, på en anderledes måde?
- Er det samarbejdspartnerne i projektet, der repræsenterer noget hidtil uset
- Er det mon din tilgang til projektet, der er ny?
Overvej grundigt, hvad det nye er – eller kan være – i dit projekt.
Hvorfor skal det være nyt
Måske tænker du: Hvorfor så meget snak om at skabe nyt.
Jo – det er faktisk fordi, at din chancer for tilsagn fra en fond øges betragteligt, hvis du finder på noget, som ikke er set før.
Der er penge i nyheder. Også i fundraising.
En fond vil gerne, at de midler som tildeles, gør så god gavn som muligt.
Og det gør de, hvis de bliver tildelt projekter, der afprøver nye veje mod et mål.
Nye måder giver ofte nye resultater.
Nye resultater give nye formidlingsmuligheder.
Det giver også ny effekt af projektet ift. målgruppen. Og nye projekter hjælper målgrupperne på nye måder.
Så det nye er vigtigt i fundraising.
Fondene giver ikke midler til projekter, som alle har set før og kender resultaterne af.
Det skal du huske som projektmager.

Lyt til podcastens afsnit her
Brug for hjælp til din fundraising?
Book afklarende samtale om fundraising:
30 min. dialog og gode råd, der kan hjælpe dig videre med din fundraising.
Koster kun din tid og din email.
Når du booker en samtale, tilmeldes du samtidig Fundraising for Projektmagere – en del af Passion for Projekters nyhedsbrev, hvor du får informationer, tips og gode råd til din fundraising.
Du vil også lejlighedsvist få viden om kurser, workshops og arrangementer.
Du kan til enhver tid let melde dig fra nyhedsbrevet igen, hvis det ikke er noget for dig.
Læs privatlivspolitik her