Vælg en side

I dette podcast afsnit skal vi snakke om den gode projekt-idé.

Når du skal i gang med at fundraise og skal identificere et projekt, som du kan søge midler til, så skal du have en ide.

Det skal ikke være en tilfældig idé.

Det skal ikke være en hvilken som helst idé.

Det skal være en god idé – og hvad er det så, der kendetegner den gode projekt idé?

Det kigger vi på nu.

 

 

Den gode projekt-idé

 

Realiserbar

En god projektidé er en idé som er realiserbar.

Det vil sige, det er en idé, som kan lade sig gøre.

Men den gode idé skal mere end at kunne realiseres. Den gode idé skal også løse en problemstilling.

 

Problemstilling

Når du søger midler hos fonde i dag, så er det et krav de aller fleste steder, at dit projekt løser en udfordring, så den gode projektidé giver altså forslag til løsningsmodeller på et givet problem i forhold til en given målgruppe.

 

Innovativ

Den gode projekt- idé skal også være innovativ.

Det vil sige, at ideen skal præsentere noget, som verden ikke har set før.

 

Behov 

Den gode projekt-idé skal identificere et behov, og behovet skal stå i relation til en specifik målgruppe.

Idéen skal altså på en nyskabende måde løse et behov for en bestemt målgruppe

Betyder det, at du skal opfinde den dybe tallerken hver gang du går i gang med at brainstorme på ideer til dit projekt?

Nej ikke nødvendigvis. Kan det lade sig gøre så jo, men det kan også være at du skal kombinere elementer, som tidligere er set, men hvor kombinationen resulterer i noget nyt.

Der er ingen fonde, der ønsker at give midler til det, som man kalder gammel vin på nye flasker.

Det er derfor afgørende, at du arbejder med din idé og ser på den fra så mange vinkler som muligt, så du lettere kan identificere, hvad der er nyt, nyskabende og innovativt i præcis din idé.

 

Resultater

Den gode projekt idé, skal skabe resultater for den målgruppe, som projektet er rettet imod.

Inden for fundraising kaldes det effekt. Den gode projektidé skaber altså resultater – og det skal du tænke ind allerede i starten er dit projekt, når du går overvejer din projektidé.

 

Specifik

Den gode idé til et projekt skal også være meget specifik.

Det kan være svært at gennemføre projekter, der er for uspecifikke – og det kan være svært at beskrive detaljeret, hvad et projekt går ud på – og hvilken effekt der er af projekt, hvis det er for ukonkret.

Du skal derfor arbejde med og gøre din idé så konkret og realiserbar som overhovedet muligt.

Specifikke ideer er langt nemmere at realisere end luftkasteller.

 

Gennemføres

Sidst men ikke mindst, skal din projekt idé være gennemførlig. Det startede jeg også podcasten ned at nævne – og allerede nu, hvor du pusler med din nye ide, skal du gøre dig tanker om, hvorledes ideen helt konkret og detaljeret kan gennemføres

Idéer til projekter som imødegår de elementer, jeg har nævnt her, har langt større mulighed for og få liv – end projekter, der bygger på ideer, som aldrig kommer op af skuffen eller bliver realiseret fordi de er for ukonkrete og ikke nyskabende nok.

 

 

Test din ide

 

 

Måske har du flere ideer til et projekt, og måske ved du ikke helt hvilket et af dem, du skal vælge.

Hvis det er tilfældet, kan du hive SWOT modellen op af skuffen, som jeg har omtalt i episode 2 af podcasten.

Ved at kigge på ideens styrker, svagheder, muligheder og trusler kan du afklare hvilke af dine ideer, der er størst sandsynlighed for præsentere noget nyt, noget innovativt og noget, som har en særlig effekt i forhold til en specifik målgruppe – og som gør en forskel for dem, som projektet er rettet imod.

Og ikke mindst, om det er en idé, der kan realiseres.

Når du har testet din ide og fundet den, du vil gå videre med – så er du klar til at starte din fundraising proces på basis er den bedste ide, som du har fundet frem til

 

Rigtig god fornøjelse.

 

Læg en strategi for din fundraising

Lyt til podcastens afsnit her

w

Brug for hjælp til din fundraising?

Book afklarende samtale om fundraising:

30 min. dialog og gode råd, der kan hjælpe dig videre med din fundraising.

Koster kun din tid og din email.

Når du booker en samtale, tilmeldes du samtidig Fundraising for Projektmagere – en del af Passion for Projekters nyhedsbrev, hvor du får informationer, tips og gode råd til din fundraising.

Du vil også lejlighedsvist få viden om kurser, workshops og arrangementer.

Du kan til enhver tid let melde dig fra nyhedsbrevet igen, hvis det ikke er noget for dig.
Læs privatlivspolitik her